BMI er en forkortelse af body mass index, på dansk kropsmasseindeks, men i daglig tale altså bare BMI.

BMI er det som sundhedspersoner benytter til, at klassificere din kropsvægt. Det beregnes ud fra forholdet mellem vægt og højde.

Der er dog også andre ting end lige højde og vægt, der kan spille ind i udregningen af BMI. Har du for eksempel en kraftig knoglestruktur kan dit BMI være lidt højere, plus ens muskelmasse samt køn skal også tage med i udregningen.

bmi categories

Hvis man skal følge tallene i BMI vil et BMI på under 18,5 vise at du er undervægtig. Ligger dit BMI mellem 18,5 og 24,9 er din vægt i normalområdet. Er dit BMI mellem 25 og 29,9 er du overvægtig, men hvis dit BMI er over 30 vil det blive betegnet som fedme.
Men hvorfor er det så så vigtigt, at holde øje med sit BMI? Det er rigtig vigtigt, da dit BMI er en fin rettesnor i forhold til, om du skal sætte ind overfor din vægt. Endvidere er det en nem og hurtig måde for en læge, at udregne om du vejer mere end du burde, i forhold til hvor høj du er.
Ved for højt BMI er der risiko for diverse livsstilssygdomme som for eksempel hjertesygdomme, diabetes, forhøjet blodtryk og problemer med galdeblæren.

Der er desuden risiko for diverse følgesygdomme. Det er påvist at et højt BMI kan medføre forhøjet kolesteroltal, samt forøge risikoen for mere alvorlige lidelser som brystkræft, tyktarmskræft, endetarmskræft, slidgigt, søvnapnø og slagtilfælde.

Det anslås at cirka 2% af alle dødsfald relateres til følgesygdomme fra overvægt og fedme.

Det er bestemt også værd at bemærke, at der er en større tendens til psykiske problemer blandt mennesker med vægtproblemer. Især overvægtige børn har store problemer i hverdagen. Disse problemer består blandt andet af mobning, lavt selvværd, drilleri og lavt selvværd. Dette vil ofte følge dem op gennem ungdommen, og videre ind i voksenlivet.

Selvom det er hårdest for børn at blive udsat for denne stigmatisering, er der også en lignende problemstilling hos voksne overvægtige. I en tid hvor de fleste har andet billede af hvordan de bør se ud, kan det være yderst stressende, når man ikke formår at leve op til sine egne kriterier, plus man er ofte hæmmet på sin fysiske formåen.

bmi myths

Det er dog rigtig vigtigt at huske på, at et BMI alene ikke sætter standarden for, om man har et sundt liv eller ej.
En person med et højt BMI kan sagtens være mærkbart sundere end en person med et lavt BMI. Det handler om hvordan fedtet er fordelt på kroppen, hvor aktive personerne er, og er et langt stykke hen af vejen også påvirket af genetik.
Så selvom det er vigtigt at holde øje med sit BMI, skal man altid huske at en BMI-udregning ikke må stå alene, når man ønsker at se hvor sund man er.

Vores børn er grundstenen i samfundet. Det er i de tidlige år man lægger basen for børns fremtid. Det er her de får gode vaner, og lærer hvad der er rigtigt og forkert, hvad der er sundt eller usundt samt lærer vigtigheden af, at livet er dyrebart. Det er derfor også i barndommen man kan sætte ind og lære børn om en sund kost. Hvis børn allerede fra tidlig barndom lærer, hvad god ernæring gør ved kroppen, vil det falde dem lettere og mere naturligt, at tage den viden med sig ind i voksenlivet.

Hvis vores børn får en fornuftig kost, og motiveres til at være fysisk aktive, styrker vi deres immunforsvar og på længere sigt kan det nedsætte risikoen for alvorlige sygdomme. Endvidere medvirker en god ernæring, samt en sund livsstil til større velvære og en bedre almen trivsel i hverdagen.
Desværre er der i de senere år, blevet flere og flere overvægtige børn. Det er et voksende problem, som det er værd at sætte fokus på. Ikke mindst fordi børnene er vores fremtid, men også for at hjælpe vores børn ind i voksenlivet, med den bedste viden og støtte vi kan bidrage med.food pyramid

I dagens Danmark har teknologien taget mere og mere over, og det er medvirkende til, at børn i dag måske er knapt så aktive som det var tilfældet førhen. Det skal også tages med ved iagttagelserne af nutidens børns sundhed, at adgangen til slik, chips og sodavand er lettere end vores forfædres var. En stor del af danske børn indtager en alt for stor mængde sukker, i form af kage, slik, is og sodavand. Nutidens forældre vil så gerne gøre alt det bedste for deres børn, men det ender nok med, at det i sidste ende har den modsatte effekt. For eksempel er der også en stor del af danske børn, der dagligt bliver kørt til og fra skole, fritidsaktiviteter og legeaftaler. Her kunne man med fordel opfordre børnene til, at gå eller cykle til bestemmelsesstedet.noget af det

Der er ikke noget af det, vi giver vores børn i barndommen, der ikke kan ændres senere i livet, men det bliver sværere, og hvis vi gerne vil vores børn det bedste, er det vigtigt at vi kigger længere frem i tiden end bare til om det nu kunne være hyggeligt med dessert og fredagsslik.

Skal vi se på et punkt hvor der er en umiddelbar effekt nu og her, kan man jo argumentere for at det vil være fornuftigt at sørge for en god ernæring, og nogle gode byggesten i livet, da det vil give mere overskud og næring til kroppen, og dermed give vores børn de bedste betingelser for at lære – både i skolen, i hjemmet og i sociale sammenhænge. Det er jo trods alt bevist, at god trivsel giver ro til, at lære!

Gennem de senere år har der været et hav af historier, anbefalinger og artikler om, hvad sund kost egentlig er. Det kan jo diskuteres hvad der er sundt for den enkelte, men en ting er helt sikkert – visse fødevarer har nogle egenskaber der klart er gavnende for sundheden, i kraft af diverse vitaminer, mineraler og næringsstoffer.Sund kost

Det er bevist at der er en stor sammenhæng mellem de rette fødevarer, motion og folks generelle helbred, og derfor kan det være en god idé, at sætte sig ind i, hvad sund kost rent faktisk er, og hvad det kan gøre for dig.

Det er vigtigt at sørge for, at få den rette mængde frugt og grønt, samt en god mængde protein og fiber fra blandt andet fisk og kød.

Der er kun meget få i Danmark, der spiser den anbefalede mængde grønt på dagsbasis. Det alene er ikke specielt tankevækkende, ej heller er det noget der bør give anledning til bekymring, men sat sammen med det faktum at danskerne generelt spiser en for stor mængde mættet fedt og alt for meget salt og sukker, er det noget der er værd at fokusere på. Der findes mange myter omkring den sunde kost, og nogle af disse myter kan være så sejlivede at de hænger ved længe efter, at det modsatte er blevet bevist.
En af de myter der hænger ved, og som mange endda automatisk overfører til deres børn er, at det er usundt at spise lige før sengetid. Hvornår på dagen du indtager dine kalorier, hænger ikke sammen med hvor meget du kan forbrænde. Hvad du indtager før sengetid, kan sagtens forbrændes den efterfølgende dag.

sund tips

Det er også en udbredt misforståelse at frosne grøntsager ikke skulle være lige så sunde som friske. Derfor kan du sagtens smutte forbi den nærmeste butik og hente en pose frostgrønt, hvis energien ikke lige er til at stå og kokkerere med friske grøntsager. Det kan nogle gange faktisk være en fordel, at benytte de frosne grøntsager frem for de friske. Frosne grøntsager er høstet når de er modne, og har flest vitaminer, og frosset kort tid efter. Friske grøntsager er ofte transporteret langt før, de rammer din butik, og dette gør at de mange gange er høstet før de er modne, og de vil derfor ikke indeholde den optimale mængde næringsstoffer.

En anden ting der kun delvist er sand er, at du skal have så få kalorier som muligt, for at være sund. Heldigvis er der også plads til livsnyderne, idet der er positive egenskaber ved ting som chokolade, rødvin og nødder. Et glas rødvin til din aftensmad kan sænke risikoen for at få blodpropper, og har du lyst til et stykke chokolade til dessert, kan dette også være en ganske god idé – du skal dog vælge en chokolade med mindst 70% kakao, da det indeholder sunde, umættede fedtstoffer og antioxidanter. Som en lille bonusinfo kan nævnes, at chokolade kan påvirke sexlysten i en positiv retning.

Der er meget snak om, at spise sundt. Med alle de forskellige undersøgelser og meninger man dagligt bliver bombarderet med, kan det være svært at finde ud af hvad, der i realiteten er sundt. Sundhed handler ikke kun om, at spise få kalorier, og at dyrke meget motion. Det handler i særdeleshed også om, at have det godt i hverdagen, og at spise god, næringsrig mad. Der findes et stort antal fødevarer, der er gode for dig i dagligdagen, og det bedste ved det hele er, at en stor del af de fødevarer kan dyrkes i din egen have. Her kan blandt andet nævnes spinat, broccoli, gulerødder, ærter, løg eller sensommerens dejlige, søde æbler.healthy

Spinat er en af de grøntsager med allerflest vitaminer og positive bivirkninger. Spinaten må dog også siges, at være en udskældt grøntsag hvilket er synd, da den faktisk er enormt alsidig og sprængfyldt med alt det gode din krop har brug for. Spinat indeholder både A- og K-vitaminer, jerne, kalium og calcium – det vil sige at ved at implementere spinat i din daglige kost, kan du beskytte dine knogler, reducere risikoen for visse former for kræft samt medvirke til, at holde dit blodtryk lavt. Spinat kan bruges til næsten alt, men går især godt sammen med fisk. Den er dog også god i salat, eller slet og ret i din smoothie til din morgenmad.
En anden grøntsag der kan være din nye super-food er broccolien. Den er ligeledes fyldt med en masse vitaminer. Udover A- og K-vitaminer, calcium og kalium, har broccolien også E- og B-vitaminer. Den er fyldt med kostfibre, og er derfor rigtig god for dit tarmsystem. Den hjælper desuden din lever med, at neutralisere skadelige, sygdomsfremkaldende og giftige stoffer, så her er der virkelig tale om en super-grøntsag!

Udover de ting du kan dyrke i din baghave, er der også en lang række andre næringsrige fødevarer man skal huske, at have med ved middagsbordet. Herunder kan blandt andet nævnes mælk, æg, fisk, frugt og havregryn.

Med en bred vifte af næringsrige fødevarer, og de fleste lige ved hånden, burde det være let at planlægge en diæt, der tilfører dig en masse vitaminer og mineraler, og ganske naturligt endda.lemon

Det har jo længe været kendt at mælk er godt for knoglerne, men er du træt af mælk, kan yoghurt, skyr eller en mager ost give dig den samme gavnlige effekt.

Endvidere anbefaler Fødevarestyrelsen stadig, at vi spiser fisk to gange om ugen, og det er ikke helt tilfældigt. Fisk er sundt og indeholder blandt andet fiskeolier, selen, jod og D-vitamin som kan være svært at få fra andre fødevarer. Og så er fisk særligt gavnligt for, at nedsætte risikoen for hjerte-karsygdomme. Man skal dog huske at spise både fed og mager fisk. Af fede fisk kan blandt andet nævnes sild, laks, ørred og makrel, hvor de magre fisk er blandt andre rødspætte, torsk og tun.